Så er der kun en uge til min koncertfilm “Sommerjazz” har premiere, og her en lille trailer med noget af alt det, filmen byder på.

“Sommerjazz” er 40 minutter lang og indeholder 14 numre med UNDER MÅNEN optaget på dette års Copenhagen Jazz Festival.

Filmen kan streames her på hjemmesiden fra den 19. september.

Endnu en dejlig koncert – og skønt at være tilbage på Blågårds Apotek efter 9 års pause. Det var jo faktisk her UNDER MÅNEN spillede sin debutkoncert tilbage i 2016 (dengang vi var et rockband).

Aftenens koncert bød på følgende numre:

1. Hungerfugl
2. Rejsekort
3. Ouverture
4. Byen ved vandet
5. Ravnekongen
6. Blå fornemmelse
7. Langt fra og tæt på

Der er stadig et par uger til premieren, men her kommer et lille smugkig fra min kommende koncertfilm “Sommerjazz”, optaget på dette års Copenhagen Jazz Festival. Et af numrene du kan se og høre i filmen er “Byen ved vandet” – en sang om min smukke hjemby i Nordjylland, som jeg efterhånden har spillet i mange år.

“Sommerjazz” kan ses her på hjemmesiden fra den 19. september.

Kære alle, jeg er rigtig glad for at kunne løfte sløret for næste UNDER MÅNEN udgivelse. Om få uger udkommer koncertfilmen ”Sommerjazz” optaget ved min koncert på Metronomen – Frederiksberg i forbindelse med dette års Copenhagen Jazz Festival.

Den 40 minutter lange film giver et rigtigt godt billede af hele UNDER MÅNENs musikalske univers og byder både på dansksprogede sange, numre fra min debutplade UDEN ET ORD, lidt banjo, et par covernumre og en gæsteoptræden af den fantastiske pianist Horatiu Roman. Alt i alt en perfekt cocktail til dig, der endnu aldrig har været til en UNDER MÅNEN koncert eller til dig, der bare ikke kan få nok.

Filmen kan streames eksklusivt her på hjemmesiden fra 19. september.

Denne gang er MÅNESKIVEN kun hoppet et enkelt år frem i tiden efter den aldeles fremragende ”Blood on the Tracks” fra 1975. For Dylan er virkelig på toppen her i midt 70’erne, og stod hurtig klar med endnu en samling nye stærke sange. Helt ukarakteristisk for ham skrevet sammen med teaterinstruktøren Jacques Levy, og måske er der netop også derfor noget lidt teatralsk over pladen ”Desire” fra 1976.

De nye sange er lange (seks af sangene på over 5 minutter) og episk fortællende (sangen ”Joey” har 12 vers fordelt på lige så mange minutter), fulde af symbolik og mærkelige karakterer, og Dylan havde til lejligheden samlet et stærkt backingband, hvor især violinisten Scarlett Rivera giver pladen en helt særlig lyd.

Det er en plade, som emmer af eventyr, rejselyst og fortælleglæde. Vi starter hos den uretfærdig fængslede afroamerikanske bokser Rubin ”Hurricane” Carter (en virkelig person Dylan havde besøgt i fængslet) i en sang, som trækker tråde tilbage til Dylans tidlige protestsange, følger et hold gravrøvere på skattejagt i ”Isis” og møder det meste af menageriet fra en Josef Conrad roman i ”Black Diamond Bay”. Vi når også et smut forbi Mozambique, Durango og New Yorks gangster(under)verden. Kun den afsluttende sang ”Sara” til Dylans kone (som han kort efter bliver skilt fra) lægger sig i sporet med de personlige kærlighedssange fra den foregående plade.

”Desire” inspirerer også Dylan til endnu et projekt, for han tager hele bandet med på en omfattende turne rundt i USA i det følgende år. Den legendariske ”Rolling Thunder Revue”, hvor Dylan aften efter aften præsenterede en skøn og excentrisk blanding af teater, cirkus og rockkoncert. En turne som allerede dengang blev foreviget i den glimrende (men alt for korte) liveplade ”Hard Rain”, og som der siden er kommet flere gode liveudgivelser fra. Martin Scorseses Netflix dokumentar ”Rolling Thunder Revue: A Bob Dylan Story” kan også anbefales – du skal bare ikke tro på alt, du hører (men det skal man på den anden side aldrig!)

Vi er nu over halvvejs færdige med denne sidste udgave af MÅNESKIVEN, og tager et gevaldigt spring frem i tiden i næste måned – så glæd dig til næste MÅNESKIVE.

Efter en travl sommer med mange koncerter og en velfortjent sommerferie, er der endnu en koncert på vej.

Det bliver den 3. september på Blågårds Apotek – det er faktisk første gang i 9 år (!!!) jeg spiller en koncert der.

Det er sommerferie, men altid plads til en MÅNESKIVE, og nu er vi fremme ved 1975, hvor Dylan udgiver ”Blood in the Tracks”, en plade som på mange måder er helt på niveau med mesterværkerne fra 60’erne.

Start-70’erne havde ellers indtil nu været en ret forvirret tid for Dylan. Han blev ved med at udgive plader, men de ramte bare ikke helt plet.

Den nærmest skizofrene dobbelt-LP ”Self Portrait” fra 1970 fortsatte stilen fra ”Nashville Skyline”, men med dårligere sange og mærkelige covernumre. ”New Morning” fra samme år var også en spøjs plade, men som i det mindste havde et par gode nye sange.

Dylans soundtrack til westernfilmen ”Pat Garret & Billy the Kid” (1973) indeholdt godt nok ”Knocking on Heavens Door” (som jo ellers senere er blevet lidt af en evergreen), men mystisk gemt væk på side 2 i en alt for kort udgave, lidt som om ingen rigtigt troede på sangen – og endelig bød det længe ventede samarbejde med The Band på pladerne ”Planet Waves” og ”Before the Flood” (den sidste er en liveplade) ikke rigtigt på den magi alle ventede på.

Men det gjorde til gengæld ”Blood on the Tracks”, som for mange fans genfødte deres tro på Dylan som vigtig kunstner. Her havde Dylan nemlig en virkelig stærk og meget personlig håndfuld nye sange. Sange om kærlighed, parforhold og utroskab – nok baseret på hans eget liv og ægteskab (hvilket han selv flere gange har benægtet).

Historien om pladen er ret sjov. Numrene blev nemlig først indspillet helt spartansk under ledelse af den legendariske Phil Ramone, og den skrabede lyd med fokus på Dylans guitar og mundharpe passede godt til disse rå og ærlige sange. Men så skiftede Dylan mening og indspillede halvdelen af pladen igen med et band fra hans hjemby og ændrede også en del i teksterne, så de blev mindre direkte (sange som før handlede om ”you” og ”me” blev til sange om ”him” og ”her”.)

Heldigvis kan du finde alle de oprindelige optagelser i box-sættet: ”More Blood, More Tracks” som kom i 2018.

Men pladen fungerer fantastisk i begge udgaver, og er på sammen tid behagelig og fuld af gode melodier, men også dyb og følsom.

Og vi er slet ikke færdig med gode plader fra midt-70’erne, så glæd dig til næste MÅNESKIVE

Selv om vejret ikke viste sig fra sin bedste side, blev det alligevel en dejlig koncert på strandcafeen “Elmelunden” ved Kulhuse Strand. Der var masser af mennesker og regnen dukkede kun frem en enkelt gang.

Fantastisk at spille to gode koncerter på samme uge!

Sætlisten var næsten den samme som til Jazz Festivalen med enkelte variationer.

1. Serritslev (uudgivet)
2. Rejsekort (uudgivet)
3. Ouverture (fra UDEN ET ORD)
4. Uden et ord (fra UDEN ET ORD)
5. Byen ved vandet (uudgivet)
6. Ravnekongen (fra UDEN ET ORD)
7. Blå fornemmelse (single)
8. Memmingen (skrevet af Ricthie Blackmore – fra Petitesser)
9. Dowland (uudgivet)
10. Snowflight (skrevet af Andrew York)
11. Mr. Morgan (single)
12. Vindhejren (fra UDEN ET ORD)
13. Vækker en abe i mig (uudgivet)
14. Sommerbyger (uudgivet)
15. Langt fra og tæt på (uudgivet)
16. Lille påfugl (uudgivet)

Nedenfor kan du se billeder fra koncerten.

I skal ikke snydes for nogle flotte billeder fra koncerten på Copenhagen Jazz Festival 2025. Det er som altid den dygtige Mathias Hvolris, som har taget dem.

Fantastisk aften på Metronomen som en del af Copenhagen Jazz Festival. Der var virkelige mange mennesker og de var noget nær det mest lydhøre og koncentrerede publikum, jeg nogensinde har spillet for.

En aften med masser af musik. Først Martin Yam Møller som sang skarpe og humoristiske engelssprogede numre, efterfulgt af rumænskfødte Horatiu Roman, som spillede politiske numre i en unik blanding af spoken word og smukke klaverflader. Forestil dig Keith Jarret med vokal.

Til sidst var det tid til UNDER MÅNEN, og jeg spillede som altid en blandet omgang med både nyt og gammelt. Der var debut til nummeret “Serritslev” (opkaldt efter en landsby som lå lige uden for København i middelalderen – der omkring hvor Østerbro ligger nu), som endda fik lov til at åbne showet med banjoloop, shrutibox og mundharpe.

Horatiu Roman spillede smukt klaver på “Langt fra og tæt på”, og vi sluttede aftenen af med en fælles jam baseret på “Vækker en abe i mig”.

1. Serritslev (debut)
2. Rejsekort (uudgivet)
3. Hungerfugl/Uden et ord (fra UDEN ET ORD)
4. Byen ved vandet (Uudgivet)
5. Ravnekongen (fra UDEN ET ORD)
6. Blå fornemmelse (single)
7. Memmingen (fra Petitesser – skrevet af Ritchie Blackmore)
8. Dowland (uudgivet)
9. Snowflight (skrevet af Andrew York)
10. Mr. Morgan (single)
11. Vindhejren (fra UDEN ET ORD)
12. Sommerbyger (uudgivet)
13. Fugl & fisk (uudgivet)
14. Langt fra og tæt på (uudgivet) med Horatiu Roman
15. Lille påfugl (uudgivet)
16. Vækker en abe i mig (instrumental, uudgivet) med Horatiu Roman